lørdag den 20. april 2013

Hvaffor nogen stumper?

"Strik med stumper", er en af Annette Danielsens nyere bøger - man strikker med de stumper og rester man har. Jeg synes dog ikke, at jeg har så mange rester, sikkert fordi jeg er genopstået strikker efter at have ligget i dvale i mange år. Jeg har da garn, bevares, men ikke så mange rester i spændende farver i tyndt uldgarn. Det har jeg gjort noget ved, da jeg agter at strikke en af modellerne fra bogen (når ellers min Elisabeth trøje bliver færdig.....)



Jeg har gjort et lille indkøb hos Holst Garn af små nøgler i forskellige farver. 25 gram er de fleste gange rigeligt som supplement til en grundfarve. Dette syn kan da få enhver strikker i hopla.




Ingen kommentarer: